Modstandsorganisationen BOPA
BOPA var afgørende for modstandskampens succes. Organisationen bestod af folk fra de politiske yderfløje og unge mennesker som lærlinge og studerende der sammen udgjorde rygraden i denne borgerkrig som det officielle Danmark længe forsøgte at vende ryggen.
Navnet BOPA
Forkortelsen stod for BOrgerlige PArtisaner - oprindeligt et 'drillenavn' fordi nogle medlemmer af KOPA, KOmmunistisktiske PArtisaner, havde argumenteret for inddragelse af ikke-kommunister i det illegale arbejde.
En kommunistisk kamporganisation
BOPA's indsats under krigen var ganske vist afgørende for den danske modstandskamps succes, men netop fordi det var en kommunistisk kamporganisation, har eftertidens vurdering været præget af de politiske forhold der var under den kolde krig efter 2. verdenskrigs afslutning. Ikke desto mindre er der en generel enighed om BOPA's betydning. I mange nutidige sammenhænge kobles modstandskampen sammen med begreber som frihedskamp, forsvaret for Mor Danmark og fædrelandskærlighed, men kommunisternes kamp var rettet mod fascismen og den nazi-tyske besættelse.
Modstandens mange navne
Der fandtes andre modstandsorganisationer og enkeltstående grupper i den danske modstandskamp, hver med deres navne. Det har imidlertid ikke spillet nogen afgørende rolle under krigen hvad navnet var, dels var det illegale arbejde netop - illegalt (og navnet kunne derfor være en sikkerhedsrisiko), dels gik skellet mere mellem kommunister og ikke-kommunister.
Både KOPA som forsvinder ved udgangen af 1943, og BOPA var ledet af Danmarks Kommunistiske Parti som efter Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 blev et illegalt parti.
Modstandskampen
Det var folk fra de politiske yderfløje, lærlinge og studerende der skabte modstandskampen som det officielle Danmark længe ikke ønskede at engagere sig i. Det blev i stedet påstået at modstandsfolk handlede imod fædrelandets interesse og at de skulle standses. Det skete ofte med dansk politis deltagelse.
Modstandsfolk satte deres liv og helbred på spil i en kamp som i praksis var en borgerkrig. Målet var den danske samarbejdspolitik og værnemagerne.
Modstandskampen lykkedes fordi samarbejdspolitikken blev bragt til ophør, dansk værnemageri bekæmpet, og Danmarks frihed som et allieret land blev sikret.
Det blev hans udsagn til sene tider
og det var talen, som siden lød:
"- En træl trives, mens tiden skrider
- en fri mand kender man på hans død".
NIS PETERSEN
fra 'BOPA Mindebogen'
|